Da elementbyggeriet blev introduceret i 1950’erne, var formålet at flytte processer fra byggepladsen ind på en fabrik, hvor støbeprocessen kunne industrialiseres. Siden har meget ændret sig. Den arkitektoniske formgivning er markant anderledes i dag. Og der stilles helt andre krav til bl.a. brandsikkerhed, lydgennemgang, fleksibilitet, indeklima, miljø osv. Udviklingen giver stigende udfordringer for den standardiserede elementproduktion og har medvirket til, at mange processer flytter tilbage på byggepladsen – noget som grundlæggende strider imod den oprindelige tanke bag elementbyggeriet. Det fik Professor Kristian Hertz fra DTU til at tænke over, at mange typer elementer ikke har udviklet sig i årtier. Han og virksomheden Abeo A/S har derfor opfundet SL-dækket, der på helt nytænkende vis sprænger rammerne for, hvad præfabrikerede betondæk kan præstere. Arbejdet er igen flyttet tilbage på fabrikken, og produktivteten er steget på byggepladsen. På Perstrup har vi nøje fulgt det arbejde, og det er åbenlyst, at SL-dækket løser mange af de opgaver, byggebranchen står over for. Noget, vi især lægger vægt på, er, at SL-dækket er blevet udviklet i tæt samspil med markedet. Det betyder nemlig, at produktet løser mange af de konkrete og aktuelle problemstillinger, vi oplever på byggepladserne. Inden for de seneste 10 måneder har vi leveret SL-dæk til de første projekter med stor succes, og vi er stolte af at vise jer nogle af dem på de følgende sider. Vi er glade for den meget positive modtagelse, markedet har givet os og for den stadig stigende interesse, vi oplever for SL-dækket. Med IBF-koncernen i ryggen vil vi i løbet af 2015 investere i en udvidelse af produktionskapaciteten, så vi kan levere til endnu flere spændende projekter. Med ønsket om et fortsat godt samarbejde. Karsten Sandal Adm. direktør, Perstrup Beton Industri A/S INNOVEST i Skjern, Årstiderne Arkitekter A/S og Arkitektfirmaet Bo Christensen Aps FLEKSIBILITET I HØJSÆDET Krøyers Plads er et godt eksempel på mulighederne med det nye SL-dæk. I den kommende tid vil flere fleksible løsninger med SL-Dækket blive præsenteret. ”Der er i øjeblikket stort fokus på produktivitetsforbedringer. Det handler i høj grad om at effektivisere processer på byggepladsen. SL-dækket er udviklet netop til det formål, og Krøyers Plads er et godt eksempel på, hvor stort besparelsespotentialet er. I projektet giver især fleksibiliteten omkring fastholdelse af facader og altaner store besparelser. Ikke kun i pris, men også i tid, hvilket har en meget høj værdi. Snart er vi også klar med en indbygget altanløsning, der vil sænke omkostningerne til etablering af altaner yderligere,” siger Hans Terney Rasmussen, adm. direktør i Abeo A/S, der har udviklet SL-Dækket. Det er arkitektfirmaerne Vilhelm Lauritzen A/S og COBE der i samarbejde med GHB Landsskabsarkitekter har tegnet projektet til Krøyers Plads, der i øvrigt bliver det første svanemærkede byggeri i Danmark. Boligerne forventes at stå klar til indflytning i sommeren 2015.
Download PDF fil