Sandwichelementer Isolerede eller uisolerede facadeelementer Tilgodese æstetik, arkitektur og funktion Betonelementer til dit råhus Sandwichfacadeelementer produceres især til bolig-, kontor-, industri- og landbrugsbyggerier. De anvendes med fordel, hvis I ønsker: • kort byggetid • lave vedligeholdelsesomkostninger • høj brugsværdi • stor slidstyrke Vi er certificeret efter gældende normer og standarder, og vores facadeelementer opfylder de nyeste krav til energiramme. Betonelementernes opbygning Sandwichelementer er isolerede efter gældende krav til energiramme og er opbygget af: • en forplade på 70 mm • isolering i standardtykkelserne 50, 75, 125, 150, 200, 225, 250, 275 og 300 mm • en bagplade i minimum 90 mm for ikke- bærende vægge og 120-200 mm for bærende vægge • rustfrie bindere og hængebøjler, der fastholder forpladen til bagpladen, så forpladen kan bevæge sig frit i forhold til bagpladen. Sandwichelementerne kan udføres med nødvendige udsparinger og istøbte standardvinduer, ventilationskanaler m.v. Uisolerede facadeelementer Vi producerer også uisolerede facadeelementer, som kan udføres med frilægning og overflade ligesom de isolerede sandwichelementer. Du har mange muligheder for at give byggeprojektet et individuelt udseende. Vælg mellem flere forskellige fritlagte og afsyrede overflader, ligesom friser og noter kan give facaden sit eget præg. Facadeelementer udføres efter opgave, og vi rådgiver gerne om løsninger, der tilgodeser både æstetik, arkitektur og funktion. Kontakt os endelig for en uforpligtende snak om dine muligheder.
Download PDF fil